2016 – Bliver et godt spil-år!

mafia 3 2016

2015 var et ret godt spil-år – Noget kunne tyde på, at 2016 bliver mindst lige så spændende.

Se også den herblog på Pixel.tv

Sådan helt overordnet bliver det spændende at se, om eSport får sit mere folkelige gennembrud her i Danmark, hvordan det kommer til at gå med dansk spiludvikling, og ja naturligvis; Virtual Reality, som vi har prædiket om gennem så lang tid -her bliver det mest spændende at se hvad indhold, som de forskellige VR producenter kommer med.
oculus mark

 

Når det gælder spil; ved vi, at der venter os nogle store titler. Flere af de mest spændende spil skulle egentlig have været udgivet, men er blevet udskudt til i år. Vi tog forskud på snakken i GO’morgen Danmark, og hvis ikke du fik set det, er der herunder en kort beskrivelse af de spil, vi talte om.
go 2016

For at begrænse mig selv er det bud på eksklusiv-titler (med undtagelse af The Division) de spil, der kun kommer til en enkelt platform og formentlig er med til at sælge flere af den ene eller anden konsol.


Tom Clancy’s The Division
,
Marts; PC, PS4 og Xbox One.
the division 2016

Et spil, der primært er blevet produceret af Massive – et studie, der ligger i Malmö – ejet af Ubisoft, der også er udgiver af “The Division”. Spillet er blevet udskudt gang på gang, men nu skulle det eftersigende lande i handlen, i marts 2016.

Der har været en masse hype og ros for blandt andet det visuelle og mulighederne for at spille med og mod andre. Ganske kort, du bevæger dig rundt i New York, der er ramt af en epidemi, du er del af specialenheden; The Division.
Dig og din enhed skal sørge for ro og orden og finde frem til kilden, du har fået præsidentens tilladelse, så nu er det bare ud og redde verden.

Som med så mange andre Ubisoft spil, så er historien bygget over tanker fra forfatteren Tom Clancy, og nu lyder plottet måske ikke videre originalt, men ikke desto mindre ser det imponerende ud på flere forkellige parametre.

Lige så spændt jeg er, lige så skeptisk er jeg – Derfor glæder jeg mig også til at se og prøve mere.

Se mere om: Indtryk af The Divison

 

Quantum Break,
April 2016, Xbox One
quantum break 2016

Fra samme studie, der tidligere gav os Max Payne, kommer et spil, hvor du kan manipulere med tiden.
Et action/ eventyr hvor du indtager rollen som Jack Joyce, der har evnen til modstå det kaos, der hersker efter et mislykket forsøg med tidsrejser.

Du har blandt andet mulighed for at standse tiden og bevæge dig rundt i en stilstående verden, der vil give dig forskellige fordele i din jagt på badguy Paul Serene.

Jeg håber, at det bliver mere end bare et spil med en sjov gimmick og at historien, som du spiller den, der bliver fortalt som en tv-serie, er stærk og medrivende.

Det spil af de her fire, jeg håber på at blive mest overrasket over.

Læs mere: Indtryk af Quantum Break

 

The Legend of Zelda,
2016, Wii U
zelda 2016

Der har været talt og skrevet meget om Nintendo ville vente med at udgive et nyt Zelda spil til deres kommende konsol, da Wii U ikke har været den ventede succes.
Nintendo har dog udtalt, at Zelda kommer til Wii U. Uanset hvad konsol den kommer til, er det et spil man kan forvente sig meget af.

Zelda serien er noget af det mest populære Nintendo har udgivet og har altid haft en stor plads i mit hjerte, da det var det første spil, der for alvor fik mig til at forsvinde ind i et spil-eventyr.  Et klassisk eventyr hvor den “lille mand” skal redde prinsessen.

Derfor har jeg naturligvis også håb og en forventning om, at der venter os noget godt i det kommende spil, hvor Nintendo bevæger sig væk fra det linære spil, man har været vant til, og bevæger sig ud i en stor åben verden, hvor du kan fragte dig rundt på din hest Epona i en verden, der er bygget over den verden, der blev præsenteret for os i det originale The Legend og Zelda fra 1986.

Vi kan være ret sikre på, at der kommer et spil, som vi rent spilmekanisk og på historien ikke kan sætte en finger på, men om det bliver sjovt? – Det må tiden vise.

 Læs også: 10 facts om The Legend of Zelda

 

Uncharted 4; A thiefs End,
April 2016, PlayStation 4
uncharted 4 - 2016

Eftersigende det sidste eventyr for Nathan Drake …, er ret sikker, på at der nok skal komme mere Uncharted, med eller uden Nathan Drake.

Jeg er vild med spil som Tomb Raider og ja; Uncharted, der giver os muligheden for at gå på eventyr i bedste Indiana Jones stil.

I denne omgang skal det forestille, at handlingen foregår 3 år efter Uncharted 3. Du har egentlig lagt eventyrlivet på hylden, men så dukker din bror op, som verden troede var død og så er det altså endnu en gang på jagt efter en efterladt piratskat.

Du bevæger dig ud på en rute, der går i den opdagelsesrejsende Francis Drakes fodspor. Der er lagt op til splid, opgør, og et psykologisk spil hvor der skal træffes svære valg.

Jeg æder det råt og glæder mig til april, hvor vi altså skulle kunne få fingrene i Uncharted 4.

Læs også: 10 facts om Uncharted

 mafia 3 2016
…Og så er der jo også lige; Mafia 3, Overwatch, Dishonered 2, Batman fra Telltale, BattlebornStar Fox Zero, Street Fighter V, Rachet and Clank, Dark Souls 3, Dirt Rally, Loeb Rally, Far Cry Primal, Final Fantasy 7 og 15 , XCOM 2,  Mirrors Edge, Deus Ex Mankind Divided, Gears 4,  DOOM, Kingdom Hearts 3, The Last Guardian og alle dem jeg har glemt og ikke kender til endnu.

Følg Pixel.tvFacebook – YouTube – Twitch – Twitter – Periscope – Snapchat og Discord

Desuden håber og tror jeg på det bedste for de spil, der har danske rødder som eksempelvis; Bombshell, som vi har fulgt ret tæt på Pixel.tv og naturligvis Hitman, der altid skaber håb i vores lille andedam og ikke mindst de overraskelser, der vil udspringe fra dansk spiludvikling.

Er slet ikke i tvivl om at 2016 bliver et godt spil-år!

Nu til det vigtige – Hvilke spil ser du frem til? og hvorfor? Bland dig i snakken på Pixel.tv