TV

På denne side finder du et udpluk af mit arbejde med TV. For mit vedkommende en rejse ned af memory lane.

De fleste af jer, som besøger hjemmeside her, har sikkert fundet vej hertil, fordi jeg har været på skærmen.
Mit arbejde med TV har dog i lige så høj grad været bag kameraet – som tilrettelægger, redaktør eller idéudvikler.

I kronologisk rækkefølge, sådan cirka …


TV Svendborg
Rolle: vært/tilrettelægger.

Ungdomsmagasin på lokal TV-station.
Har desværre kun dette korte klip, staring Povl Kjøller (RIP).

 

 

DR1, Børne1’eren
Rolle: husorkester/ sidekick.

Her blev jeg opdaget efter at have optrådt på Langelandsfestival og hyret til at være med i direkte TV om torsdagen.
Igen et kort klip, da jeg bare ikke har materiale fra dengang.
Bemærk det smarte hår og rygsækken – det var så smart, at det var før tid og derfor usmart, hvilket det stadig er.

 

 

TV2, Puls
Rolle: vært og tilrettelægger

Musikprogram, hvor jeg var på fredags programmet “Puls På Pletten”.
Her blev jeg introduceret for berettermodel, værtstræning m.m. af en masse dygtige mennesker.

 

 

TV Bio+, Krudt i Kassen
Rolle, Vært/ redaktør.

Et program som blev til i samarbejde med en af mine tre brødrer, Andreas.
Sort humor-show, der blev sendt på en kabel tv-station, der forsøgte at etablere sig.
Vi havde en lille men dedikeret gruppe af seere. Tv-kanalen gik i opløsning –
ved ikke om det var på grund af vores program…

 

 

Dk4, Klub-TV 
Rolle: Redaktør.

Superliga, Fan-tv.
Her fik jeg mulighed for at få ansvar for en serie af programmer, der havde stor betydning for en masse fans,
der fulgte klubberne; OB, Brøndby og FCK.

 

 

TV2, DR1, DK4, Pixel.tv
Rolle: Reporter.

Har af flere omgange været sendt i ‘marken’, både som seriøs og knap så seriøs mikrofonholder.

 

TV2, Snurre Snup Søndagsklub
Rolle: sidekick.

Vi fik blandt andet lavet Bubbers Beatbox Orkester.

 

 

Dk4, GameZoneTv (senere GZTV)
Rolle: redaktør/ bagmand.

TV med spil som omdrejningspunkt
GZTV startede som mit soloprojekt båret af min interesse for spil.
Efter et års tid fik jeg dog en redaktion og kunne udvide sendetiden.

GameZoneTV nåede i den periode, at blive et af de mest sete programmer i dk4 regi.
Det var også her jeg som den første, fik e-sport på dansk tv.
Desuden fik jeg mulighed for at lære at redigere og filme – eller jeg var nok nærmere tvunget til at lære det.

 

 

MTG (Viasat kanalerne)
Rolle: Projektleder.

Udvikling af TV-kanal. I den her periode, på cirka 1 år,
fik jeg en forståelse for udvikling og forretningen i at drive en TV-kanal, samt mulighed for at dyrke nogle af mine idéer.

 

 

VoiceTV
Rolle: Konsulent (primært tilrettelægger).

Ugentligt magasin.
Udover at hjælpe med planlægning af program, fik jeg muligheden for at producere nogle studieproduktioner og fik en bedre forståelse for den tekniske del af produktion.

 

 

Pixel.tv
Rolle: Stifter/ Partner

Danmarks første online TV-station om spil.
Udbredelsen siden 2007, hvor Pixel.tv blev skabt, er gået sådan, at Pixel.tv nu er det mest udbredte spilmedie i DK.

SNURBART
Rolle: Stifter/ Partner

Snurbart, er en del af Pixel.tv og fungerer som produktionsselskab. Gennem det producerer vi videoer fra idé til færdigt resultatet for alle typer af virksomheder, TV-stationer, m.m. Og har haft kunder som eksempelvis TV2 Sport, Microsoft, Frisko og Google.

 

 

TV2, GO’morgen Danmark
Rolle: Spilekspert.

Denne tjans, har udover at omvende mig fra B til A menneske,
givet mig mulighed for at udbrede kendskabet til elektroniske spil for en bred målgruppe.

 

 

TV2 Zulu, Zulu GameBusters
Rolle: Vært/ tilrettelægger/ idé

En idé vi havde arbejdet på gennem længere tid blev realiseret.
En cocktail af spil, gear og humor, serveret af en flok drengerøve.

Foto: TV2, Søren Kirkegaard