Tag-arkiv: E-sport

Skal alle spil være e-sport?

Gennem de sidste par år har vi oplevet, at mange spilproducenter tilføjer e-sport som en mulighed i og omkring deres spil, men er det nødvendigt?

En af seneste og mest opsigtsvækkende udmeldinger har været, at Farming Simulator vil afvikle en større e-sports turnering med en præmiepulje på omkring 2 millioner kroner. Hvorfor pengene er godt givet ud, kommer jeg tilbage til om et øjeblik. 

Naturlig udvikling

Jeg kan godt forstå, at ledelsen hos forskellige spilproducenter, beder deres hold om at se på hvad muligheder, der kan være med deres spil som e-sport. De vil være med på tidens trend i spiluniverset, pleje fans og skabe opmærksomhed.

Min bog om e-sport – basisviden om forskellige e-sports discipliner.

Udefra set kan det virke som om, at der er gået inflation i e-sport de seneste par år. Interessen for e-sport kommer nemlig ikke kun fra spilproducenter.

Se bare på initiativerne her i Danmark det seneste år.
Det er alt lige fra store brands, der gerne vil associeres med e-sport. Politikere der bakker op om e-sport. Organisationer der tager e-sport ind under deres paraply. Uddannelser der tilbyder e-sports relevante linjer. Reklamebranchen der ser på, hvordan de kan bruge e-sport kommercielt.
Alle sammen med ønsket om at nå en ny målgruppe.

Gør det nu ordenligt!

I hælene på de mange initiativer følger adskillige mere eller mindre kompetente personer, der tilbyder ydelser til alle med en interesse i e-sport. Nogen af de personer har både erfaring og en oprigtig interesse i at arbejde professionelt med e-sport, andre jagter lykken og pengene.

Jeg håber, at vi i hele den her process får bragt nogle nye initiativer og spil på banen, der holder.

Jeg håber også, at spilproducenterne husker deres kerneområde i jagten på succes i deres e-sport tiltag, og at alle der involverer sig i e-sport, undersøger markedet og ikke kaster sig ud i en investering, som de nemt kan ende med at brænde nallerne på.

Læs også: E-sport er ikke nyt!

Tilbage til e-sports bønderne …

Det kan lyde spøjst, når et simulationsspil såsom Farming Simulator vil e-sport. Det virker søgt og lidt fjollet, da spillet som udgangspunkt ikke er et konkurrencespil.

Når alligevel det har været alle pengene værd, er det naturligvis den store opmærksomhed, der er fulgt med efter deres annoncering af deres liga.

Læs mere om: Farming Simulator som e-sport

Jeg glæder mig faktisk til at se, hvordan en Farming Simulator turnering kommer til at blive afviklet. Det bliver med stor sandsynlighed underholdende, når der skal stables halmballer på tid og hvad nu ellers der kommer til at ske 🙂

Bog om e-sport

Jeg har haft fornøjelsen af at skrive en bog om e-sport.

Bogen indeholder en forklaring på nogle af de forskellige e-sportsgrene og en præsentation af nogle af de danske e-sportsstjerner.

Målgruppen er store børn, men kan også læses af folk, der gerne vil have en forståelse for fire af de største e-sportsdiscipliner i Danmark.

Du vil kunne finde bogen på danske skoler og biblioteker.

*Desuden er der mulighed for at købe den her: Alinea

Booking af foredrag

Når jeg er ude som foredragsholder er emnerne oftest; spil, e-sport, det at være selvstændig og at starte sin egen tv-station.

Nu er der kommet endnu mere styr på mine foredrags aktiviteter. Du kan booke gennem Forfatterforedrag hvor du også kan læse mere om de fire typer af foredrag, som jeg kan bookes til. Der er desuden mulighed for at booke mig som vært.

Håber vi ses der ude.

E-sport har været her længe!

Jeg bliver sådan lidt træt når jeg ser og hører e-sport omtalt som et nyt fænomen …

Det har eksisteret længe, der er bare først kommet “penge i lortet” nu.

Vi har også altid haft spillere, der har gjort det godt – både på den danske og internationale scene, men igen; Nu er økonomien kommet til at drive e-sport og skabe opmærksomhed i medierne, hvilket er super fedt!

Man kan håbe på at mange flere hopper ombord og bakker op om en scene hvor Danmark på spillerniveau er ret godt repræsenteret, til trods for landets størrelse.

Så kan det være, at vi her i Danmark,
kan komme op på niveau med, hvad de har præsteret i Sverige, Tyskland, etc. gennem mange år og hvem ved, måske endda overgå dem. Det er i hvert fald dejligt at se, at store firmaer tager det seriøst, og ser det som en god forretningsmulighed, nu gælder det så om at bevise, at der rent faktisk er gode muligheder i e-sport og derfor er det naturligvis også vigtigt, at alle de her nye interessenter får den rigtige rådgivning, så scenen bliver endnu stærkere.

Min bog om e-sport – basisviden om forskellige e-sports discipliner.

Mon ikke også den seneste interesse
har noget at gøre med, at beslutningstagerne, i de forskellige selskaber, i langt højere grad er vokset op med spil og har en bedre forståelse for mulighederne, end det var tilfældet for 10-15 år siden?

Hvor jeg trods alt havde held med at overtale dk4 til at lege med (hvilket faktisk var mit startskud til at arbejde med spil). Selvom projektet allerede den gang havde mange, der så med, primært unge mennesker, blev det lukket ned efter en begrænset levetid, da den tids beslutningstagere ikke havde nok kendskab til hvilke muligheder spiluniverset rummede.

PS. Jeg forstår ikke,
at nogle omtaler det som e-gaming? …elektronisk spil? Det er okay når eksempelvis et betting-site skal lave en produkt-kategori, men jeg forstår ikke når “kloge hoveder” på TV, radio, etc. omtaler det som e-gaming, i stedet for e-sport, hvilket jeg har overhørt de sidste par dage. Nu ved jeg godt nogle vil brokke sig over, at det bliver kaldt sport, men det er et andet indlæg til et senere tidspunkt.

Der er MEGET mere om spil på: www.pixel.tv

eSport i fokus

ESport har altid haft en stor plads i mit hjerte og var en af årsagerne til, at jeg kom i gang med at formidle viden om elektroniske spil. Jeg var nok for tidligt på den da jeg fik det på TV til at starte med 🙂 Nu føler jeg mig dog overbevist om, at tiden er inde.

Troen på, at elektronisk- sport tager fart nu, bygger jeg på, at vi her i Danmark har fået flere dygtige spillere – det giver mere opmærksomhed; opmærksomhed tiltrækker sponsorer; sponsorer giver endnu bedre spillere; dygtige spillere giver endnu mere mediedækning og den “snebold” er begyndet at rulle. Vi får også konstant en større gruppe af mennesker, der har forståelse for, hvad eSport egentlig er. Flere personer drevet af entusiasme, politiker, organisationer, der sætter eSport i system og turneringer, der konstant bliver afviklet mere professionelt, tager til.

Ser vi på vores nabolande som Sverige og Tyskland har de allerede været i gang et par år, præmiepuljerne i eSports mesterskaber vokser konstant og henvendelser fra interesserede firmaer er steget gennem det sidste år.

Største udfordring lige nu er, at erhvervslivet i Danmark og de danske mediehuse, ikke har indsigt nok i folk, der dyrker og følger eSport, derfor ved de heller ikke hvad de går glip af. Omvendt har folk omkring eSport haft svært ved (og har det stadigvæk) at præsentere eSports-scenen og mulighederne, der kunne ligge her, for de rigtige beslutningstagere.

Sådan så det ud dengang

INSIDE
På Pixel.tv har vi et område dedikeret til eSport, som vi kalder for INSIDE, hvor vi forsøger at skabe mere opmærksomhed omkring elektronisk sport og på den måde gøre snebolden til en endnu større snebold. (for lige at blive i billedesprog).

På sigt vil vi åbne for flere aktiviteter – uanset om man betragter sig selv som hygge-gamer eller gerne vil eSport på et mere professionelt plan. Det kræver partnere, der vil involvere sig i eSport, heldigvis er det lykkes at få nogle med ombord, der bakker op om projektet, men der er naturligvis plads til flere.

Det fede er, at det virker som om, at Danmark er klar til eSport. Jeg kan ikke huske tallet på hvor mange gange jeg er løbet panden mod en mur, i mit forsøg på, at få overbevist forskellige folk om hvilket potentielle, der er i eSport og andre har gjort det samme.
Heldigvis virker det til, at det er blevet lidt nemmere, og at erhvervslivets interesse for at involvere sig i eSport er større nu, end nogensinde.

Jeg er desuden overbevist om, at mange større mediehuse vil lave deres mere eller mindre vellykkede forsøg på en eSports satsning i et forsøg på, at få spilentusiaster og et ungt publikum, tilbage på TV, til magasinerne, etc..
Nogle af dem vil bruge alt for mange ressourcer og fejle, fordi de er drevet af de imponerende tal eSport kan fremvise, men mangler kendskab. Andre har indsigt eller allierer sig med nogle, der har og vil forhåbentlig være med til at drive scenen.

Se også: Vi ses INSIDE

Funfact: Søren Bjerg, der vil nok er Danmarks bedste LoL spiller, bliver fulgt af flere mennesker på Twitter end de førende fodboldspillere i Danmark som f.eks., Nicklas Bendtner og Christian Eriksen. Søren, har i øvrigt haft sin Twitter profil et år mindre end de andre.

En ting jeg er helt sikker på er, at eSport er kommet for at blive og vil blive meget større end det, vi kender til i dag og jeg/vi vil gøre hvad vi kan for at give eSport den opmærksomhed som det fortjener.

Som altid se www.pixel.tv for mere indhold om spil, film og gear.