Tag-arkiv: eSport

Skal alle spil være e-sport?

Gennem de sidste par år har vi oplevet, at mange spilproducenter tilføjer e-sport som en mulighed i og omkring deres spil, men er det nødvendigt?

En af seneste og mest opsigtsvækkende udmeldinger har været, at Farming Simulator vil afvikle en større e-sports turnering med en præmiepulje på omkring 2 millioner kroner. Hvorfor pengene er godt givet ud, kommer jeg tilbage til om et øjeblik. 

Naturlig udvikling

Jeg kan godt forstå, at ledelsen hos forskellige spilproducenter, beder deres hold om at se på hvad muligheder, der kan være med deres spil som e-sport. De vil være med på tidens trend i spiluniverset, pleje fans og skabe opmærksomhed.

Min bog om e-sport – basisviden om forskellige e-sports discipliner.

Udefra set kan det virke som om, at der er gået inflation i e-sport de seneste par år. Interessen for e-sport kommer nemlig ikke kun fra spilproducenter.

Se bare på initiativerne her i Danmark det seneste år.
Det er alt lige fra store brands, der gerne vil associeres med e-sport. Politikere der bakker op om e-sport. Organisationer der tager e-sport ind under deres paraply. Uddannelser der tilbyder e-sports relevante linjer. Reklamebranchen der ser på, hvordan de kan bruge e-sport kommercielt.
Alle sammen med ønsket om at nå en ny målgruppe.

Gør det nu ordenligt!

I hælene på de mange initiativer følger adskillige mere eller mindre kompetente personer, der tilbyder ydelser til alle med en interesse i e-sport. Nogen af de personer har både erfaring og en oprigtig interesse i at arbejde professionelt med e-sport, andre jagter lykken og pengene.

Jeg håber, at vi i hele den her process får bragt nogle nye initiativer og spil på banen, der holder.

Jeg håber også, at spilproducenterne husker deres kerneområde i jagten på succes i deres e-sport tiltag, og at alle der involverer sig i e-sport, undersøger markedet og ikke kaster sig ud i en investering, som de nemt kan ende med at brænde nallerne på.

Læs også: E-sport er ikke nyt!

Tilbage til e-sports bønderne …

Det kan lyde spøjst, når et simulationsspil såsom Farming Simulator vil e-sport. Det virker søgt og lidt fjollet, da spillet som udgangspunkt ikke er et konkurrencespil.

Når alligevel det har været alle pengene værd, er det naturligvis den store opmærksomhed, der er fulgt med efter deres annoncering af deres liga.

Læs mere om: Farming Simulator som e-sport

Jeg glæder mig faktisk til at se, hvordan en Farming Simulator turnering kommer til at blive afviklet. Det bliver med stor sandsynlighed underholdende, når der skal stables halmballer på tid og hvad nu ellers der kommer til at ske 🙂

Bog om e-sport

Jeg har haft fornøjelsen af at skrive en bog om e-sport.

Bogen indeholder en forklaring på nogle af de forskellige e-sportsgrene og en præsentation af nogle af de danske e-sportsstjerner.

Målgruppen er store børn, men kan også læses af folk, der gerne vil have en forståelse for fire af de største e-sportsdiscipliner i Danmark.

Du vil kunne finde bogen på danske skoler og biblioteker.

*Desuden er der mulighed for at købe den her: Alinea

E-sport har været her længe!

Jeg bliver sådan lidt træt når jeg ser og hører e-sport omtalt som et nyt fænomen …

Det har eksisteret længe, der er bare først kommet “penge i lortet” nu.

Vi har også altid haft spillere, der har gjort det godt – både på den danske og internationale scene, men igen; Nu er økonomien kommet til at drive e-sport og skabe opmærksomhed i medierne, hvilket er super fedt!

Man kan håbe på at mange flere hopper ombord og bakker op om en scene hvor Danmark på spillerniveau er ret godt repræsenteret, til trods for landets størrelse.

Så kan det være, at vi her i Danmark,
kan komme op på niveau med, hvad de har præsteret i Sverige, Tyskland, etc. gennem mange år og hvem ved, måske endda overgå dem. Det er i hvert fald dejligt at se, at store firmaer tager det seriøst, og ser det som en god forretningsmulighed, nu gælder det så om at bevise, at der rent faktisk er gode muligheder i e-sport og derfor er det naturligvis også vigtigt, at alle de her nye interessenter får den rigtige rådgivning, så scenen bliver endnu stærkere.

Min bog om e-sport – basisviden om forskellige e-sports discipliner.

Mon ikke også den seneste interesse
har noget at gøre med, at beslutningstagerne, i de forskellige selskaber, i langt højere grad er vokset op med spil og har en bedre forståelse for mulighederne, end det var tilfældet for 10-15 år siden?

Hvor jeg trods alt havde held med at overtale dk4 til at lege med (hvilket faktisk var mit startskud til at arbejde med spil). Selvom projektet allerede den gang havde mange, der så med, primært unge mennesker, blev det lukket ned efter en begrænset levetid, da den tids beslutningstagere ikke havde nok kendskab til hvilke muligheder spiluniverset rummede.

PS. Jeg forstår ikke,
at nogle omtaler det som e-gaming? …elektronisk spil? Det er okay når eksempelvis et betting-site skal lave en produkt-kategori, men jeg forstår ikke når “kloge hoveder” på TV, radio, etc. omtaler det som e-gaming, i stedet for e-sport, hvilket jeg har overhørt de sidste par dage. Nu ved jeg godt nogle vil brokke sig over, at det bliver kaldt sport, men det er et andet indlæg til et senere tidspunkt.

Der er MEGET mere om spil på: www.pixel.tv

Ny Dansk verdensmester i FIFA

*Fra Pixel.tv

Desværre røg den tidligere verdensmester i FIFA, August Rosenmeier ud fra FIFA Interactive World Cup, allerede efter den indledende pulje. Heldigvis for Danmark havde vi to deltagere til VM i New York og det betød, at vi fik en ny dansk verdensmester.

Meget mere esport i vores INSIDE område

Det var den 17 årige Mohamad ‘Bacha’ Al-Bacha der, udover at være en af de yngste deltagere, overraskede ved, at gå hele vejen til finalen, der blev afgjort i to kampe.

Første kamp, der blev spillet på PS4, endte 2-2 efter et meget tæt opgør. Anden kamp, der blev spillet på Xbox One endte 3-3 efter et meget intenst opgør, der blev afgjort i de absolut sidste minutter, hvor Al-Bacha fik udlignet efter at have været bagud 2-3, og da Xbox var Al-Bachas “udebane konsol”, vinder Al-Bacha på reglen om flest scorede mål på “udebane-konsol”.

Brug: #pixeltvinside ved deling på twitter

Al-Bacha blev dermed 20.000 dollars rigere og håber på, at møde Ronaldo, i forbindelse med det kommende Ballon d’Or.

Vi håber at se Al-Bacha  til Copenhagen Games hvor der er FIFA turnering på fredag.

Vi ønsker kæmpe tillykke!