GO'Gamer 16 år!

Der er sket en kæmpe udvikling men der er stadigvæk lang vej! 👇

Jeg har altid været drevet af passion i mit arbejde og mine fritidsinteresser. De to ting har jeg i den grad forsøgt at kombinere.

Mit arbejde med spil startede faktisk for næsten 20 år siden på dk4 med GameZoneTV. I 2007 startede jeg Pixel.tv og blev desuden en del af TV2/GO'morgen Danmark-holdet.

Læs også: Kan et spil få en voksen mand til at græde?

At have muligheden for at dele min store interesse for computerspil og alt deromkring med Hr. og Fru Danmark, er både en stor ære, men også en udfordring - for computerspil kæmper stadig for at få den samme anderkendelse, som eksempelvis bøger, film og musik har.

En ting er at være med til at udbrede kendskabet til mine (for nogle) lidt nørdede interesser. Noget andet, som jeg også sætter stor pris på, er de mange mennesker, som jeg har mødt både foran og bag kameraet.

Ikke mindst skal TV2 have en høj gamerscore for at holde fast i at omtale og udbrede computerspil, som et af de få landsdækkende medier.

Læs også: Se seneste indslag på TV2 Play

På billedet, min debut i 2007, hvor vi blandt andet talte om gennemsnitsalderen for folk, der spiller computerspil, og fra sidste uge, hvor vi talte om, at der endelig er kommet et spilinstitut i Danmark, der skal gøre dansk spiludvikling bedre.