Tag-arkiv: Netflix

Netflix for gaming!?

Noget af det mest spændende i spiluniverset lige nu er kampen om hvem, der får lavet en Netflix lignende service for spil?

Kan det overhovedet lade sig gøre, hvad skal der til og hvem har mulighed for at gøre det?

Project Xcloud stærkest lige nu?

Microsoft har meldt ud, at de vil lave Netflix for gaming med deres Project Xcloud.
Umiddelbart ser jeg dem som den stærkeste kandidat lige nu på baggrund af deres kapacitet, deres rettigheder til egne spil, økonomi og udbredelse.

Microsoft har dog fejlet før og det kunne sagtens ske igen da der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed.

Seneste rygte er, at Apple har meldt sig på banen, en spændende udfordrer. Jeg tror dog ikke helt på at de kan løfte opgaven.

MANGE andre er på vej, både nogle som jeg/vi kender til og mange, der holder deres arbejde i skyggen i frygt for at andre skal snuppe deres gode idéer.

For nogle år siden blev vi introduceret for OnLive en tjeneste, der kunne mange af de rigtige ting. De kom dog for tidligt og havde ikke den nødvendige opbakning.

Vi er allesammen blevet så vant til at se tv-serier, film og lytte til musik gennem forskellige streamingtjenester derfor er vi også klar til en lignende service for spil.
Spørgsmålet er om teknologien er klar til det?

  • Vi taler løst om cloudgaming i ugens OneTake
    (Kan naturligvis også ses
     på Pixel.tv TV-kanalen).

Jeg kommer spændt til at følge med i udviklingen og ser frem til de mange forsøg, der må komme for at ramme plet.