Beatbox har altid været en fritidsbeskæftigelse, det var derfor lidt af en tilfældighed, at jeg på et tidspunkt var blandt verdenseliten, og på den baggrund, rejste verden rundt for at deltage i mesterskaber og lave opvisningshows, m.m.
Det at have et talent for noget, som mange mennesker ikke aner hvad er, har givet -og giver mig heldigvis stadig en masse oplevelser.
Her et udpluk af min karriere, som lydekvilibrist.
Convention
Jeg var udtaget til at optræde i Royal Albert Hall, det lyder mega fint, det var dog bare i en af deres tilbygninger.
Her optrådte jeg for første gang blandt beatbox-verdenseliten.
Det satte for alvor skub i mine beatbox eventyr på internationalt plan.
Humanbeatbox.com, anmeldelse af min showcase:
“The enigmatically named
Jeg blev senere udaget til lignende show’s blandt andet i New York, Berlin og Wien. Jeg blev sågar udtaget til VM, faktisk af to omgange men dukkede kun op til den ene, hvor jeg endte i top 10.
Shows
Det er blevet til omkring 4-500 shows, som primært har været i Danmark.
Jeg kan bedst lide at optræde hvor der er et godt lydanlæg og for et lille publikum.
Det giver efter min mening bare den bedste oplevelse.
Største oplevelse har dog været, da jeg optrådte foran 35.000 mennesker i forbindelse med Landsstævne i Haderslev, der blev sendt direkte på DR1. Her stod jeg, i midten af et fodboldstadion på toppen af en ‘pyramide’ i selskab med trommeslager Nikolaj Bundvig. Vildt syret og sjov oplevelse.
Desuden optrådte vi i en udvidet konstellation, til landsstævnets åbningsfest, kaldet “Loop” foran 50.000 publikummer.
Gæst
Måske fordi det er ekstremt nemt at have med at gøre; en enkelt person, en mikrofon og en sjov gimmick,
er det blevet til optræden i mange radio og tv-shows.
Der, for mit vedkommende, naturligvis har været en god mulighed for at udbrede kendskabet til beatbox
og score endnu flere jobs
På besøg i VoiceTv hos Louise Scheutz-Klixbüll:
Stjernedrys
Det har været et kæmpe privilegium at få lov til at jamme og optræde med super dygtige
sangere/sangerinder/ rappere/musikere fra hele verden.
Udgivelser
Det er blevet til gæsteoptræden på mere end 20 numre, i vidt forskellige musik genre.
Det absolut fedeste ved at agerer menneske instrument, er at lave musik med andre.
Det har jeg heldigvis fået chancen for nogle gange – både live og i studie.
F.eks. på Szhirley’s album “Hjerter dame”
Kort klip fra nummeret: Beatboxballaden
WhatEver (= Beatbox duo med Pelle Palm) feat. Indira Khan, datter af legenden Chaka Khan.
Kort klip fra nummeret: Whatever feels good
DJ Aligator på “The Sound of Scandinavia”
Kort klip fra nummeret: Beatbox Interlude
Solo udgivelser
Under det super “seje” navn “beatboy” (ironi, hvis du skulle være i tvivl), blev der udgivet to singler: “Time 2 Boogie” og “Badboy”, med fokus på undervisning. Der blev i samme forbindelse produceret lidt popmusik, som på denne video.
En video der i øvrigt er produceret for ingen penge med hjælp fra nogle gode venner, tak til jer.
Pigen, der synger og løfter min indsats op på et bare nogenlunde niveau er Lina Rafn. Denne version af mixet af Finn Snor.
Undervisning
Har jeg ellers ikke gjort mig så meget i – min tålmodighed er bare ikke god.
Lidt er det dog blevet til for blandt andre børnestjernen Razz, komiker Amin Jensen + band og børnene i “Min Søsters børn vælter Nordjylland”.
Teater
Er normalt en fjern verden for mig, jeg var dog ikke længe om at svare ja, da jeg blev spurgt, om jeg ville medvirke i ”Verdenshistorien”,
der blev opført på Østre Gasværk. Det hurtige JA! Skyldtes mest af alt at jeg blev spurgt af Nikolaj Cederholm, der er en super dygtig instruktør.
Super sjov og inspirerende oplevelse, hvor jeg oplevede hvor stærkt et sammenhold, der opstår på sådan et hold. Musikken blev kreeret af de super seje brdr. Helleman og blev udført af Indira Khan, Sarah Gaston og jeg selv. Klik på billedet og læs anmeldelsen.
Teambuilding
I samarbejde med beatbox-kollega, Chapper – har vi både optrådt sammen men også afviklet workshops.
Det har vi gjort for blandt andre kvindernes håndboldlandshold.
Helt vildt fed oplevelse hvor vi mødte nogle fantastiske kvinder – anført af MC Pytlick.
Vores dage med håndboldkvinderne endte med at vi blev optaget på landsholdet, eller sådan cirka.
Reklamer
Som regel har jeg holdt mig bag kameraet, når jeg har medvirket på en lydside til en reklame, har også sagt nej af flere omgange.
Det har dog været fede oplevelser de gange, hvor jeg trods alt har været med – om det så har været fordi jeg er blevet betalt enorme mængder af guld, eller fordi jeg rent faktisk har synes, at det var en sjov opgave.
Tuborg.
Mine læber er åbenbart ikke er seje nok!
Derfor blev Kuku Agami kaldt ind til at mime med sine super seje læber til mit beatbox, jeg har så fået en cameo som DJ.
Jolly Cola.
Desværre er jeg ikke så lækker som Tina Kjær, så hun vinder klart “medvirk i en reklame for Jolly” konkurrencen
3 Mobil
Den sjoveste. Jeg medvirkede på lydsiden i flere reklamer for mobilselskabet, og kom faktisk selv op med ideen om at lave en Payoff, da vi stod i studiet. Lyt godt efter, den er meget kort. 3-Payoff
TV2, Beverly hills Promo
Sammen med den fantastiske sanger Jonas Rendbo, blev vi bedt om at lave lydside til en promokampagne for Beverly Hills,
der kom til at lyde sådan her: Beverly Hills Promo
Filmen
Med hjælp fra nogle gode venner, producerede vi den første danske film om beatbox incl. undervisning.
Så sejt, at mit ungdoms idol Jesper Wildman fra MC Einar er med – og fedt, at vi havde Patrick og Frederik med fra den nye skole,
samt super entertaineren Chapper, og den nørdede (på den seje måde naturligvis) Jakob Lee!
Gemmer filmen og kommer til at vise den stolt frem til mine børn, børnebørn og oldebørn.
Gæsteoptræden
Timm og Gordon show
Nørrebro Teater – 2011