Min baggrund
Jeg har en baggrund i tv-verdenen, hvor jeg har fungeret som vært, redaktør og idéudvikler inden for underholdning, sport og musik.
Gennem en lang årrække har jeg beskæftiget mig med formidling af indhold, der kredser omkring gaming, e-sport og digitale trends. Jeg har rejst verden tynd for at få stillet min nysgerrighed omkring netop disse emner og har ud fra samme passion involveret mig i og startet adskillige initiativer.
På den baggrund har jeg skabt mig et enormt og stærkt netværk samt en stor viden i specielt spilindustrien, hvor jeg gennem årene har etableret mit navn.
Opvækst
Jeg er oprindeligt fra Svendborg, hvor jeg voksede op sammen med mine 3 brødre. Det var også i Svendborg, jeg gik i folkeskole og senere på handelsskolen. Efter min lærertid i en købmandsbutik på Thurø, endte jeg som studievært og tilrettelægger hos TV-Svendborg, som var den vej, at jeg ønskede at gå.
Beatbox & TV
Det var i samme periode, jeg begyndte at beatboxe, jeg havde interessen fra min facination af Hip Hop musikken, i en kombination med, at jeg havde spillet på trommer gennem mange år, og brugte det meste af min tid på skateboarding hvor undergrundskulturen (det var det dengang) var en naturlig del af miljøet.
Under et højskoleophold besluttede jeg at forfølge drømmen om at optræde med beatbox, jeg deltog ved flere mesterskaber som jeg vandt, det bragte mig ud på scener i både ind- og udland. Under en optræden på Langelandsfestival fik Jan Lundme (nuværende underholdningschef hos DR) øje på mig og inviterede mig til at deltage som fast gæst i et børneprogram, Børne1'eren. Det blev springbrættet til en karriere i TV og førte til en casting til en værtsrolle på TV2's ungdomsprogram PULS, jeg endte med at få jobbet og fik træning i at være foran kameraet, og lærte hvordan man tilrettelægger en udsendelse.
"Beatbox" blev op gennem 00'erne stadigvæk brugt som et springbræt til adskillige muligheder for at komme rundt og optræde på alverdens scener, som f.eks. i New York, London og Berlin.
Jeg medvirkede på flere end 20 udgivelser med kunstnere som Szhirley, Razz, Barcode Brothers og DJ Aligator og optrædte med artister fra ind og udland.
Jeg udgav også egne singler udgivet af EMI, under navnet "Beatboy". Den periode gav mig erfaring med at optræde foran et foran et live-publikum, hvor det største publikum var til åbningsshowet til landsstævne i Haderslev, hvor over 30.000 mennesker var samlet, og over 1 million forskellige mennesker så med hjemmefra.
50 Cent
Jason Derulo
Ol' Dirty
Starten på mit arbejde med gaming
Efter min tid på PULS var jeg forbi DK4, hvor jeg blandt andet producerede GameZoneTV, det blev starten til en karriere inden for spiljournalistik, og førte også til muligheden for at afvikle de første e-sports turneringer produceret og vist live på dansk tv. Jeg havde på det tidspunkt en stor interesse i Battlefield, FIFA og counter-strike 1.6, så jeg fik overtalt venner og kollegaer til at hjælpe med at få et par produktioner stablet på benene.
DM i FIFA 2005
SHG Open CS 1.6
Pixel.tv & GO’Morgen Danmark
Sidenhen førte min interesse for computerspil til at blive selvstændig og starte Pixel.tv i 2007, der er Danmarks første online tv-station, senerehen også som 24/7 flow tv. Pixel.tv er tænkt som en kilde af indhold for fans af spil, tv-serier og film.
Samme år, altså i 2007, blev jeg tilknyttet "GO'morgen Danmark" som spilekspert, hvor jeg har været fast inventar lige siden. Det er en fornøjelse at have muligheden for at udbrede kendskabet til spilindustrien for en bred målgruppe, hvilket også er tilfældet, når jeg medvirker i de mange andre medier, der af og til har lyst til at formidle indhold om spil, tech og digitale trends. Det er og har altid været vigtigt for mig at forsøge at gøre nogle, til tider nørdede emner, forståelige for bredden.
Undervejs har jeg også arbejdet på Zulu Gamebusters, Voice TV og OneTake på 7'eren.
Zulu GameBusters
TV2 News
Erfaringen fra Pixel.tv med at udvikle og producere indhold i en god kvalitet til konkurrencedygtige priser er sidenhen blevet brugt til at stifte produktionsselskab, hvor vi specielt har dygtiggjort os indenfor live-streaming. For at forstå Pixel.tv medie og produktionsdelen, kan du se den her video.
Jeg har iøvrigt....