Tetris er blevet besejret

Af: 
ThomasBense
5. januar 2024

Var du klar over, at man kunne gennemføre Tetris?

Du havde nok ikke tænkt over det; det havde jeg i hvert fald ikke, indtil en 13-årig ung mand, Willis AKA Blue Scuti, i den her uge, lykkedes med at nå en "kill screen" i Tetris, hvor spillet simpelthen giver op.

Det er ikke lykkedes for et menneske før; en AI har dog klaret opgaven. En gruppe af hardcore Tetris spillere har de seneste måneder kæmpet om hvem, der kunne besejre Tetris først, og det blev altså Blue Scuti, der løb med sejren.

Historien bag Tetris

Historien bag Tetris er mega spændende, og det kan anbefales at finde den film, der er lavet i 2023 (en dramatiseret udgave af den oprindelige historie).

Det er et spil udviklet i det gamle Sovjetunionen, så det var ikke helt nemt for Alexey (manden bag) at få noget som helst økonomisk ud af det.

Senere stak han dog af til USA og fik heldigvis noget ud af sin meget populære opfindelse. Et spil, der i øvrigt fik sit helt store gennembrud på Game Boyen.

Du kan også lytte til vores podcast; OrdSpil om Tetris, hvor jeg sammen med Jens Sætter-Lassen går i dybden med Tetris og giver dig historien bag.

Det er nemlig et historisk spil, der på mange måder har inspireret mange andre spil, og har været populært i alle aldersgrupper …det er også mere end et spil.

For eksempel er jeg er nok ikke den eneste, der har stået i en situation, hvor en bil skulle pakkes, og Tetris er blevet brugt som et begreb for, hvor god en bilpakker man er?

Har du brug for en moderator, foredragsholder, konsulent eller gaming ekspert? Kontakt mig her.

Andre har også læst